juletraa-paa-bil

Vær opmærksom på familiemedlemmer i julen

juletraa-paa-bil

Julen er hjerternes tid, derfor er det også en tid, hvor vi bør slå et slag for, at vores nærmeste har det godt. Det handler ikke om, at de skal forkæles og have massevis af gaver, men man bør sørge for, at familiemedlemmer har det fysisk godt – spiseforstyrrelser er nemlig blevet særdeles udbredt de sidste 10 år – hvilket vi skal have sat en stopper for.

Hold et vågent øje

Det kan være svært at gennemskue, hvorvidt et familiemedlem lider af en spiseforstyrrelse eller ej, især fordi at den pågældende vil gøre hvad han/hun kan, for at holde det skjult. Derfor er en højtid som julen en oplagt mulighed for, at opdage en spiseforstyrrelse – nemlig fordi vi her er kendte for at give den en ekstra skalle, når det kommer til flæskesteg og kartofler med brun sovs.

Du skal holde et vågent øje, men lad være med at indvig for mange andre familiemedlemmer i din mistanke – tager du fejl, er der nemlig en risiko for, at det kan gå hen og skabe splid i familien, på trods af, at du blot ville hjælpe.

Tag den ikke op i åbent forum

Er du nået dertil hvor du er stensikker på, at et familiemedlem lider af en spiseforstyrrelse, så skal du være meget varsom med hvordan du griber næste skridt an. Du må eksempelvis aldrig vælge at tage den op under et middagsselskab, da det kan gå hårdt ud over personens selvværd hvis det sker.

Hvis du føler at I er tætte nok til det, så konfronter den pågældende under fire øjne, eller sørg for at tættere familie, evt. forældre, får besked så de kan hjælpe med at få gjort noget ved problemet.

Hvad så nu?

Nå vedkommende med en spiseforstyrrelse er blevet konfronteret, er det vigtigt at få sat gang i hjulene efterfølgende. Der er en risiko for, at ham/hende der lider af spiseforstyrrelsen ikke vil indse, at der er et problem. Kommer det dertil, kan det være en god idé men en psykolog – da det ikke altid er nok at snakke med familien.

Det er altid en god idé at tage på hospitalet når der er tale om en spiseforstyrrelse – får personen ikke tilstrækkeligt med professionel hjælp, kan organer blive beskadiget. Det værste man som pårørende kan gøre er ingenting.