Indbrudstyv på vej hjem efter indbrud om natten

Undgå indbrud i virksomheden

Det er aldrig sjovt at have indbrud, hverken i privaten eller i virksomheden. De fleste sikrer sig først ordentligt, efter de har haft indbrud, men man kan ligeså godt sikre sig ordentligt fra starten. BilligSikring.dk har specialiseret sig i løsninger, der kan mindske risikoen for at få indbrud. Læs mere nedenfor om produkter, der kan sikre din virksomhed bedre mod ubudne gæster:

Vinduessikring

Der er klart at nødvendigheden for vindueslåse er knap så stor på 3. sal, som i stueetagen, men hvis din virksomhed ligger et sted, hvor der er “menneskedødt” uden for åbningstiderne og det er nemt at komme til med en stige, kan det være smart også, at sikre vinduerne der. Derfor kan det være smart, at få sat en vindueslås i, så vinduerne kun kan åbnes med en nøgle.

Vindueslåse findes i forskellige prislejer og en Ruko vindueslås, er forholdsvis dyr, men der findes også billigere løsninger, hvor man betaler under 100 kroner for en lås.

En anden mulighed for at sikre vinduerne er at installere en Easybar, som du måske ikke ved hvad er, men det er faktisk bare at sætte tremmer i vinduerne. Dette kan anbefales til de vinduer, som er mest udsat for indbrud.

Nøgleskab

Har du en større virksomhed, med mange lokaler og låse, har du helt sikkert også en masse nøgler. I gamle dage var det almindeligt bare, at lave en nøgletavle og sætte op, men det er ikke nogen særlig sikker løsning. I stedet anbefales det, at have et nøgleskab, som i bund og grund er et pengeskab, indrettet med en nøgletavle, så du kan hænge nøglerne fra dig.

Låsekasser

Låsekasser er egentlig bare et andet ord for de låse, der typisk sidder i døre. Hvad mange ikke ved er, at man bør udskifte sine låsekasser hver 10. år, fordi de bliver slidt af dagligt brug, hvilket gør dem mindre sikre. Så selvom den gamle stadig virker, er der altså god grund til at overveje en udskiftning.

En rigtig moderne løsning, er at få installeret en kodelås til døren. På den måde skal man ikke holde styr på nøgler, og få lavet nøgler til alle medarbejdere, men bare uddele koden.
Det er desuden muligt at få en med udesikring, hvilket betyder at man kan deaktivere det indvendige vridergreb. Med andre ord, sørger man for, at døren ikke kan åbnes indefra.
Dermed kan man undgå, at indbrudstyven kommer ind gennem et lille vindue, og så bare åbner døren, når tingene skal slæbes ud.

Overvej hvad du kan gøre for at sikre virksomheden mod indbrud, nogle sikkerhedsløsninger koster mere end andre, så der skal selvfølgelig også tages hensyn til økonomien, men hvis først man har haft indbrud, fortryder man næsten altid, at man ikke gjorde mere for at forhindre det.