vaelg-selv-leasingbil-fra-udlandet

Find din næste leasingbil i udlandet

Tænker du på at lease din næste bil, så behøver du ikke nødvendigvis kun kigge på det danske marked.

Typisk starter mange med at kigge efter deres nye bil på bilbasen.dk eller på biltorvet.dk. Her er de fleste forhandlere til stede, og de to sider udgør tilsammen, mere eller mindre, det danske marked.

Det danske marked er dog forholdsvis lille – specielt i forhold til det tyske brugtvognsmarked. Derfor må man ofte gå på kompromis i forhold til valg af bil, hvis du begrænser dig til det danske marked.

Det kan være, at lige netop din drømme-BMW ikke findes med den store navigation, sort læderindtræk, i den rigtige farve eller med de helt rigtige M-alufælge.

Få et tilbud på import og leasing

Enkle leasingselskaber, f.eks. Nellemann Leasing, tilbyder i dag at give et samlet tilbud på import, hjemtagelse, klargøring og leasing af brugte biler fra Tyskland.

Import og hjemtagelse kan umiddelbart lyder som en ekstra omkostning, men fordi der hjemtages flere biler af gangen til leasingkunder, er hjemtagelsesprisen ikke høj.

Leder du efter en Mercedes med den store motorvariant, komfortsæder, læderindtræk og sportspakke? Så kan det godt betale sig at kigge på f.eks. mobile.de og få et tilbud på import og leasing.

Hav en klar aftale om bilens stand og hjemtagelse

Når du har fundet din drømmebil i udlandet, er det vigtigt at sikre sig, at standen af bilen er i orden, og hjemtagelse foregår korrekt.

Nellemann Leasing indestår eksempelvis for bilens aftalte stand. Kommer bilen helt uforventet hjem med en defekt gearkasse, ender man derfor ikke med en ekstra regning.
Derudover er det optimalt at få hjemtaget bilen på en autotransport, hvilket både sikre den bedste forsikring af bilen samt den mest skånsomme transport undervejs.

Flexlease din importerede bil

Fordelen ved at kombinere import af bil og leasing er, at bilen står uden afgift, når du flexleaser. Flexleasing betyder at registreringsafgiften betales løbende (per måned) i stedet for på én gang som ved kontantkøb.

Fordelen ved dette er, at bilen står uden afgift og værditabet derfor minimeres. Taber en bil eksempelvis 15% på et år, er værditabet mindre på en bil til 200.000 uden afgift end en til 400.000 inkl. afgift.

Ved flexleasing er bilen altså uden afgift, og det er derfor let at få et tilbud på flexleasing af en tysk bil, som allerede er uden afgift. Som nævnt er det tyske marked samtidig meget stort, så overvejer du leasing, kan det derfor være en fordel at kigge mod syd, når du leder efter din næste leasingbil.