Månedsarkiv: juli 2020

Thumbnail replacement - Nextminute Logo

Sådan foregår online markedsanalyse

Tjen penge med M3 Panel
En online markedsanalyse foregår i bund og grund på samme måde, som de gammeldags offline spørgeskemaer. Matematikken og de statistiske principper har ikke ændret sig. Den helt store forskel er, at det hele kan arrangeres og udføres langt hurtigere og billigere.

Der findes en række udbydere af disse undersøgelser, bla. Bilendi som også driver M3panel, hvilket er deres brugerpanel, som undersøgelserne foretages på.

Hvilken data indsamles i en markedsanalyse?

Typisk indsamles data i form af kvalitative fokusgrupper eller kvantitative spørgeskemaer. Fokusgrupper har til formål at stille åbne spørgsmål, såsom “hvordan”, hvor kvantitative underøgelser fokuserer på spørgsmål, som starter med “I hvor høj grad…”.

Som regel vil du undersøge et bredt udsnit af befolkningen, hvilket kaldes national repræsentative undersøgelser. Disse foretages normalt på 1.000-3.000 personer, som fordeler sig på køn, alder og geografi i samme udstrækning som baggrundsbefolkningen.

Nogle gange undersøges specifikke målgrupper. Det kan fx være at du kun er interesseret i rygere, fordi du sælger rygestopkurser. Her vil antallet af respondenter ofte være lavere. Du kender sjældent fordelingen på køn, alder og geografi i baggrundsbefolkningen, og derfor giver det heller ikke mening at målrette på disse variable.

0Den gammeldags model for kvantitative undersøgelser

Før internettets tid, blev disse undersøgelser foretaget over telefonen gennem callcentre. Denne metode er typisk dyr og langsom, men stadigvæk den bedste metode, før analyserne kunne foretages online. Hvis undersøgelsen indeholder komplicerede spørgsmål, eller nogle spørgsmål kræver opfølgende spørgsmål, som ikke kan klares gennem algoritmer, kan denne metode komme til sin ret.

Hvis vi går endnu længere tilbage i tiden, blev disse undersøgelser foretaget ved at stille sig op på fysiske lokationer og udspørge befolkningen. Denne metode var ikke kun langt mere omstændig, men også meget svær at gøre repræsentativ på geografi, da det er praktisk umuligt at være til stede i hele landet.

Den moderne model for dataindsamling

Efter at den brede befolkning er kommet på nettet, er flere og flere undersøgelser også rykket online. Her er nogle af de åbenlyse fordele ved at indsamle data online:

  • Kræver ikke et callcenter inkl. personale
  • Analyserne kan foretages når respondenten har tid
  • Analyserne kan foretages hvis respondenten kun har adgang til computer
  • Undersøgelsen kan gennemføres på kort tid, da der ikke opstår flaskehalse i callcenteret

Praktisk indsamling af data

Panelejerene, i dette tilfælde Bilendi/M3panel, har lagt et stort arbejde i at opbygge deres panel, og fordelt dem i deres respektive grupper på køn, alder og geografi, samt mange flere baggrundsvariable. Når en undersøgelse skal foretages, udvælger deres system selv, hvem og hvor mange personer der skal sendes et spørgeskema ud til på email. Inden for få dage, vil nok panelister have besvaret spørgeskemaet, som herefter lukkes for deltagelse.

Den efterfølgende process er ren databehandling efter statistiske principper, samt en afrapportering.